8. nov. 2010
Af af Ulrik Ulriksen

Jay afviser ikke kæresterygter med Caroline Wozniacki

Nik & Jay
Nik & Jay
En imødekommende Jay svarede kryptisk på kæresterygterne mellem ham og Carolie Wozniacki.

Popstjernen Jannik Thomsen fra duoen Nik og Jay lægger ikke skjul på, at han er mere end almindelig glad for verdens bedste tennis-pige Caroline Wozniacki, 20 år. Flere taler om, at de er kærester. BILLED-BLADET fik en snak med Jannik om forholdet til Caroline, da han var alene til VIP-party på Hotel D'Angleterre.

- Hvad synes du om pigen, som alle kalder din nye kæreste?

- Caroline er en fantastisk tennisspiller. Det er flot, det hun præsterer. Det må man sige. Jeg følger selvfølgelig med, når hun spiller. Jeg har ikke lige nu kommentarer til det med, at Caroline og mig er kærester. Men det er cool, at du spørger.

- Kronprins Frederik har sendt Caroline en hilsen med et held og lykke i årets sidste store tennisturnering i Qatars hovedstad Doha, hvor hun er i aften. Har du ringet til hende?

- Det er vildt, at kronprinsen har gjort det. Om jeg har gjort det, vil jeg heller ikke kommentere. Men når jeg ser hende igen, så skal hun i hvert fald have et tillykke. For det er godt gået.

- Er I kærester?

- Det er cool, at du spørger. Men altså vi kender hinanden, og som jeg sagde før, så har jeg ikke andre kommentarer til det med, om vi er kærester.

- Helt ærligt er I kærester ... hvis I ikke er, kan du jo bare svare nej på spørgsmålet?

- Vi kender hinanden. Ellers har jeg ingen kommentarer.

Læs mere om: