18. maj. 2011
Af af Helle Skram de Fries

Johnny Hansen: Jeg har lært at sige nej

Johnny Hansen
Johnny Hansen
Foto: Niels Henrik Dam
Det var hårdt for Johnny Hansen, da han i 2008 pludselig blev alene med sine to piger. Det har lært ham at sige nej til ting og prioritere at holde fri.

Da Johnnys kone, Helle Bekhøj, i december 2008 valgte at sige farvel til denne verden, blev han alene med deres to døtre, der dengang var 16 og 12 år.

I dag er Johnny kommet videre med sit liv, som han deler med kæresten Gitte Mortensen. Hun er faldet godt til både i villaen og i Hurup.

- Gitte er en god pige, siger Johnny, og man kan se på hans blik, hvor meget hun betyder.

- Både min familie og mine venner er rigtig glade for hende. Vi har det fint sammen, og det er vigtigt at tage sig tid til at være kærester.

Som så mange andre i branchen har det altid knebet for Johnny at få tid til at holde fri.

- Det er stadig svært, men jeg er blevet bedre til at sige nej. Jeg er nødt til at kigge på dåbsattesten. Jeg kan ikke det samme, som da jeg var 25.

En af de ting, Johnny nyder at gøre i fritiden, er at spille golf.

- Så tænker jeg ikke på noget som helst andet end den lille runde bold, og det er skønt.

Læs mere om: