14. dec. 2009
Af af Vibeke Spangsberg

Johnny Hansen reddede julesang med en skruetrækker

Johnny Hansen
Johnny Hansen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Johnny Hansen fik brug for sin elektrikeruddannelse, da sikringerne røg om ørerne på de kendte.

Aftenshowets julesang var nær aldrig blevet færdigoptaget, hvis det ikke havde været fra Kandis-Johnny. Syngende deltagere som Anette Heick, modediktatoren Jim Lyngvild og Helle Thorning Schmidt stod i kø for at indsynge Martin Brygmanns nye julsang til fordel for Danmarks-indsamlingen 2010, da propperne sprang. Gang på gang.

Til sidst stod de med kun en prop tilbage, da det klingede jysk i mørket. Det var Kandis-Johnny, der kunne meddele, at han da var uddannet elektriker.

Han blev derfor hurtigt sat i sving med at klare de genstridige ledninger med en skruetrækker. Og herefter lykkedes det at få lydoptagelserne i kassen.

Læs mere om: