9. dec. 2008
Af af Jan Bergman
Johnny Hansens kone fundet død
Johnny Hansen, datteren Caroline, 12 år, datter Cecilie, 15 år, og konen Helle Beckhøj.
Foto: Lars Horn
Helle Beckhøj er fundet død under tragiske omstændigheder, og hele familien er samlet i sorg hjemme hos Johnny i Hurup i Thy.
De nærmere omstændigheder omkring tragedien er endnu ikke blevet oplyst skriver bt.dk, men ifølge politiet er der ikke tale om en forbrydelse.
Mandag først på aftenen meldte Johnny Hansen selv sin kone Helle savnet, og tirsdag lige inden middag blev hun fundet død et andet sted end hjemme.
Henrik Sørensen, direktør My Way Music, der er Kandis og Johnny Hansens pladeselskab, bekræfter over for bt.dk, at Helle er død.
- Jeg er dybt rystet. Jeg hørte det for en halv time siden. Jeg har arbejdet sammen med Johnny i årevis og kender ham og Helle rigtig godt. Jeg kan bekræfte, at hun er død.
Helle og Johnny Hansen blev gift i 1995 og fik døtrene, Cecilie, der nu er 15 år og Caroline, der er 12 år.