9. jan. 2009
Af af Ken Richter og Preben Petersen
Johnny Hansens piger hjalp ham tilbage
Johnny Hansen
Foto: Lars Horn
Se på billedet! Johnny Hansen er tilbage, og han spurgte døtrene til råds, inden sit svære comeback.
Kandis-stjernen Johnny Hansen er tilbage på scenen nøjagtigt en måned efter at hans kone Helle blev fundet død under tragiske omstændigheder. I forbindelse med sangerens comeback i Kibæk-hallen, holdt han et pressemøde, hvor han fortalte om sin svære beslutning om at vende tilbage.
- Jeg har spurgt pigerne til råds. Femte juledag sagde de til mig: "Far, du skal tilbage på scenen, når du er klar", fortalte Johnny Hansen til BILLED-BLADET..
Johnny Hansen virkede klar til at vende tilbage til sine fans, som han føler forpligtelser overfor. Han virkede robust, men undervejs i pressemødet var det tydeligt, at tårerne alligevel trængte sig på - især når snakken faldt på pigerne Caroline og Cecilie.