3. okt. 2012
Af af Hanne Rask

Jokeren udgiver roman

Jesper Dahl alias Jokeren
Jesper Dahl alias Jokeren
Foto: Birger Storm
Jesper Dahl alias Jokeren har for en stund lagt sit rock'n'roll liv på hylden og er blevet forfatter.

Han har i flere omgange udtalt sig politisk ukorrekt ved at blamere sig med sit forbrug af sex, stoffer, alkohol og om at køre 200 km i timen på motorvejen efter indtagelse af heroin. Sågar på det tidspunkt, hvor han var dommer i familieunderholdningsprogrammet "Talent".

Men den rappe rapper med det borgerlige navn Jesper Dahl er siden blevet en lille smule mere voksen. Dels er han netop fyldt 40, dels er han blevet far og interesserer sig nu for både havregrød og klimaændringer, og så har han ikke mindst skrevet sin første roman, skriver BT.

"Sengen er giftig" hedder bogen, der ikke er en selvbiografi, men som Jokeren ikke ville have kunnet skrive, hvis han ikke havde levet det liv, han har. Bogens karakterer står alle ved en form for skillevej, og Jesper Dahl øjner sin egen forude:

- Jeg vil helst ikke vælge mellem at være enten rock'n'roller eller familiefar. Helst lidt af begge dele. Og jeg har skam haft masser af stille og rolige perioder i mit liv med morgenkaffe og ture på legepladsen og den slags. Det har slet ikke været et liv i overhalingsbanen hele tiden, siger Jokeren, hvis bog udkommer i morgen.

Læs mere om: