Læs også
Julie Berthelsen i synlig forandring: Jeg skal vænne mig til det
Et stort juleønske gik i opfyldelse for Julie Berthelsen, og det er nu blevet hendes sødeste juleminde.
Det fortæller den 42-årige sanger i et interview til ALT for damerne.
"Da jeg var teenager, fik jeg en langhåret gravhundehvalp i julegave. Jeg kan huske, at vi hentede ham i kennelen op til jul, han var ikke større end en køkkenrulle og havde en rød julesløjfe om halsen, og vi lå og tumlede på gulvet alle juledagene. Han døde først 15 år senere helt blind og døv," fortæller Julie Berthelsen til ALT for Damerne.
Julie Berthelsen er vokset op i Nuuk, hvor julen var et eventyr i snehvide omgivelser. I dag bor hun i Solrød med sin mand, håndboldspilleren Minik Dahl Høegh, og sine to børn, Casper Nanoq og Sia, som hun julehygger om.