5. jan. 2014
Af af Ken Richter

Kandis fejret med sølvfest

De glade Kandis-drenge fejrede 25-års jubilæum i Hurup.
De glade Kandis-drenge fejrede 25-års jubilæum i Hurup.
Niels Henrik Dam/BILLED-BLADET
Der var gang i musikken på Hotel Thinggaard i Hurup hvor Kandis fejrede 25-års jubilæum.

- Jeg har aldrig turdet håbe på, at vi skulle nå så langt. Men nu er det gået 25 år, og jeg kan ikke finde på andet, der er bedre. Det her er mit liv.

Johnny Hansen gør status, efter han har givet en jubilæumskoncert i hjembyen Hurup. Her var mere end 300 trofaste fans mødt op til receptionen på Hotel Thinggaard, hvor Kandis bød på brunch og koncert.

Mere end én million CD'ere har det populære orkester foreløbig solgt, og de fire musikanter, som foruden Johnny er Jens-Erik, Jørgen og Frank, er allerede i fuld gang med at fylde kalenderen for 2015, og der er ingen snak om at stoppe.

- Så lang tid jeg kan holde til det og trække i den rigtige retning, så bliver vi ved, lover Johnny Hansen.

Privat varer det endnu 25 år, før Johnny kan holde sølvbryllup, for han gifter sig først med sin kæreste Gitte til sommer.

Læs reportagen og se billederne fra Kandis-festen i BILLED-BLADET på torsdag.

Læs mere om: