
Kandis Johnny har fået nyt look

Det er en noget mere hårfattig udgave af Johnny Hansen publikum oplever, når de for tiden er til koncert med dansktoporkesteret Kandis. Johnny har nemlig fået klippet hele sin manke af.
Jeg var blevet tyndhåret
- Jeg har fået flyttet noget hår. Jeg har fået flyttet 4.400 plugs eller hårsække fra nakken op i hovedbunden, hvor jeg var ved at blive lidt tyndhåret, forklarer sangeren. Indgrebet fandt sted under en fem timer lang transplantation i den tyrkiske hovedstad Istanbul.
- Det var en hård omgang, indrømmer Johnny og glæder sig over, at små nye dun allerede er på vej frem.
- Jeg regner med, at mit hår er vokset helt ud igen til sommer, siger Johnny, der også netop har udsendt en ny CD. Den markerer hans eget 35-års jubilæum, og at Kandis har været på banen i foreløbig 30 år.
