Kandis-Johnny har succes i USA

Johnny Hansen nød at indspille et countryalbum under sin bryllupsrejse i USA.

Johnny Hansen nød at indspille et countryalbum under sin bryllupsrejse i USA.

Niels Henrik Dam/BILLED-BLADET

Under Johnny Hansens bryllupsrejse i USA har der også været tid til at indspille et album med amerikanske musikere.

Onsdag, 20. maj 2015 - af Juliane Olsen

Den 49-årige Kandis-forsanger Johnny Hansen gav endelig efter, og gav Gitte Mortensen sit ja i kirken.

Nu har der været tid til bryllupsrejse, men der har ikke kun stået på fornøjelse, for Johnny Hansen fandt også tid til at indspille et countryalbum med 16 numre.

- De sagde, at det var meget, meget sjældent, at de mødte en sanger, der var så godt forberedt. Den ene guitarist sagde, at hvis jeg boede i USA, så ville jeg sikkert have været en countrystjerne, siger Johnny Hansen til bt.dk.

Johnny Hansen imponeret over amerikanerne

Albummet har titlen ”My Favorite Country Songs”, og Johnny Hansen selv fortæller, at han har været imponeret over amerikanernes professionalisme.

De har på ingen måder behandlet ham anderledes, fordi han kommer fra lille Hurup i Danmark, og han har oplevet, at han er blevet taget imod med åbne arme.

LÆS MERE: Johnny Hansen slapper af med håndværkerarbejde