19. dec. 2010
Af af Ken Richter
Kandis-Johnny samler familien til den første jul med Gitte

Johnny Hansen og Gitte Mortensen
Foto: Niels Henrik Dam
Siden Gitte Mortensen tidligere på året flyttede ind hos Johnny ”Kandis” Hansen og hans to døtre i Hurup, har det nyforelskede par haft fart på.
Gitte åbnede for nylig sin egen outlet-butik med modetøj, og Johnny er efterspurgt til juleballer rundt i hele landet. Samtidig har Kandis udgivet en jule-cd, som der allerede er solgt 15.000 eksemplarer af, og dermed har det populære danseorkester igen sikret sig en guldplade.
- Vi har begge to travlt, så vi har ikke rigtig fået alt på plads omkring julen, men vi bliver 10 fra den nærmeste familie hjemme hos os, kunne parret fortælle om deres første juleaften sammen. En enkelt friaften skulle der være plads til, for Johnny er fan af Elton John, og ham fik Gitte også lejlighed til at opleve live sammen med 7.400 andre til en livekoncert i Boxen i Herning.