24. feb. 2021
Af John Lautrup

Keld Heick fylder 75 år: Bange for at blive alene

Keld Heick
Hilda og Keld Heick
Foto: Hanne Juul
Keld Heick har ét fødselsdagsønske: At han må beholde sin Hilda mange, mange år endnu

Keld Heick fylder 75 år i dag. Corona-restriktonerne gør det til en dag uden fest, men dog med en familiemiddag. Heldigvis har han sin Hilda, som runder 75 år i maj. De to er uadskillelige. Og det håber de at blive ved med at være meget længe endnu.

- I vores alder er man jo først og fremmest klar over, at man ikke har alverdens tid igen. Man ved jo godt, at det snerper til. Man ved godt, at det er den korte ende, der er tilbage. Den absolut korte ende. Og den tanke, som jeg synes mindst om, og som dukker op stort set hver eneste dag er, at jeg er bange for at miste Hilda, siger Keld Heick.

- Ingen af os er sådan set bange for selv at dø. Men at blive efterladt som den sidste er en tanke, som vi begge har meget, meget svært ved at acceptere. Det bliver jeg skræmt af. Det gør jeg. Der er så mange ting, vi gerne vil endnu, så det håber vi, at vi får lov til sammen, tilføjer han.

Læs stort fødselsdagsinterview med Keld Heick i BILLED BLADET, der kom på gaden torsdag den 18. februar.

Læs mere om: