Keld og Hilda har børnebørnene boende

Keld og Hilda Heick med børnebørnene Eliot og Storm

Keld og Hilda Heick med børnebørnene Eliot og Storm

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

Mellem jul og nytår er der travlhed i Annette Heicks lille familie, og så træder morfar og mormor til.

Onsdag, 29. december 2010 - af Preben Petersen

Keld og Hilda Heick spreder ikke kun glæde blandt deres musikalske tilhængere. Ægteparret har også en høj stjerne i deres egen nære familie.

Her i dagene mellem jul og nytår har datteren Annette travlt med prøverne til rollen som god fe i forestillingen Wicked på Det Ny Teater, mens Annettes mand Jesper Vollmer har travlt med at tilberede mad til regentparret, der mellem jul og nytår opholder sig på Marselisborg Slot. Derfor har Keld og Hilda børnebørnene Storm og Elliot boende.

- De har en pakkekalender derhjemme, så de har fået en gave hver dag i december. For at overgangen til nul gaver ikke skal blive så brat, har vi til gengæld lovet, at de får en gave hver morgen, når de vågner hos os mellem jul og nytår, så man kan sige, at vi forlænger julen, siger Hilda Heick til Her & Nu.