30. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Keld og Hilda Heick er enige: Hvis det ikke sker, er der en mening med det!

Keld og Hilda Heick. 
Keld og Hilda Heick.
Foto: Martin Høien
Ægteparret Keld og Hilda Heick har sar deres hus til salg, men indtil videre har de ikke fundet en køber.

I februar valgte Keld og Hilda Heick at sætte deres store villa i Trørød til salg, fordi de gerne vil flytte i noget mindre.

Da ægteparret var til premiere på musicalen ”Askepot” satte de ord på den kommende flytning, som lige nu ikke er helt aktuelt.

- Det kommer jo an på, om vi får solgt vores hus, fortalte Hilda Heick til BILLED-BLADET og tilføjede med et smil:

- Men hvis vi ikke får det solgt, så har vi sagt til os selv, at så er det meningen, at vi skal blive!

Det musikalske ægtepar vælger altså at se positivt på det, hvis de ikke finder en køber til huset.

- Der har været interesse for huset, men der er ikke nogen, der er faldet for det endnu, konstaterede Hilda Heick, mens Keld Heick indskød med et smil:

- Ellers bliver vi, hvor vi er, for der har vi det jo godt nok. Det er bare lidt stort for os.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-08/_mho5950.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: