Keld og Hilda Heicks specielle juletradition med datteren

Sidste år stod Hilda Heick for al julemaden, men i år er det svigersønnen, kokken Jesper Vollmer, der tryller med både and og flæsesteg i hans og Annette Heicks hjem i Sverige.
Allerede et par dage før juleaften begynder familiehyggen dog, når sangparret og datteren fyrer op under deres årlige juletradition.
- Vi er på juletur med Annette hvert år et par dage før jul. Hun arrangerer en fantastisk tur, hvor vi ser ting, vi aldrig har set før, fortæller Hilda Heick til BILLED-BLADET og uddyber:
- Sidste år gik vi for eksempel en tur på Kastellet i København, og så spiste vi frokost i byen bagefter. Det er en tradition, vi har haft, siden mit barnebarn Elliot blev født, forklarer hun.