6. jul. 2011
Af af BILLED-BLADET

Kendte med vandskader: Dario Campeotto

Dario Campeotto
Dario Campeotto
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Sangeren Dario Campeotto fik i lighed med mange andre i Storkøbenhavn raseret kælderen under skybruddet i weekenden.

- I de 72 år, jeg har levet, har jeg ikke oplevet oversvømmelser som denne før - og heller aldrig haft vand i kælderen, men det fik vi så nu. 60 cm! Det fossede simpelthen ned ad kældertrappen, og man kom virkelig til at tænke på de arme mennesker, der oplever en tsunami, hvor man står helt magtesløs, siger Dario Campeotto, der var hurtig til at hidkalde søn og svigersøn, og så blev der ellers taget fat.

- Vi har væg til væg-tæpper i kælderen, og dem måtte vi rive af, og så er der hjørneskabe med juleduge og kostumer osv. El-orgel og plader bar vi op, og alt står på terrassen nu og venter på, der kommer en taksator. Det ligner Jerusalems ødelæggelse. Alle dørene er jo også ødelagt, fordi de suger så meget vand, men vi tager det i stiv arm og har en affugter kørende nu. Vi benytter lejligheden til at gøre status og få smidt ud og sorteret i alting.

Dario Campeotto bor på Frederiksberg.

Læs mere om: