
Kommentarerne vælter ind efter nyhed fra Christopher: Nu har Malte Ebert og grev Nikolai reageret

Malte Ebert og grev Nikolai har meldt sig på banen efter, at Christopher har afsløret, at han har indgået et nyt samarbejde.
Det er den internationale memeside 9gag, der har slået pjalterne sammen med den populære sangfugl. Det har han afsløret på sine sociale medier.

Opgaven for Christopher består af, at han den 14. juni skal svare på spørgsmål fra brugere på Instagram og Facebook.
Nu har Malte Ebert skrevet et spørgsmål til Christopher i kommentarsporet, som lyder:
”Hvem fra den danske kongefamilie vil du gifte dig med, hvis du havde chancen?”
Spørgsmålet har fået stor opmærksomhed, og knap 900 har liket spørgsmålet i skrivende stund, og flere har også kommenteret på det.

Selveste grev Nikolai har da også haft tid til at se opslaget og reageret på Malte Eberts spørgsmål.
Han har kommenteret med to glade smileys med hjerter "🥰🥰".
Om Christopher svarer på dette spørgsmål 14. juni, må tiden vise.
