9. feb. 2019
Af John Lautrup

Lasse og Mathilde sammen i 45 år: Hemmeligheden bag vores kærlighed

Lasse og Mathilde
Lasse og Mathilde
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Lasse og Mathilde har udgivet nyt album "Hvem drømmer Hvem" og fortæller i interview med BILLED BLADET om deres stormfulde ægteskab

Lasse og Mathilde har holdt sammen i 45 år. Både på scenen og i deres ægteskab. Undervejs har de dog også lavet masser af scener i deres ægteskab.

- Kærligheden blusser op og blusser ned, ikke? Vi er blevet rundere med alderen, men vi har begge temperament. Der bliver bandet meget her, men vi er gode til at ride storme af, som Niels Hausgaard har skrevet om os i en bog, siger Mathilde Bondo, 63 år.

Temperament er vigtigt

Lasse Helner, 72 år, ville ikke undvære de lejlighedsvise storme.

- Temperament er enormt vigtigt, for ellers kommer du ikke op i det røde felt en gang imellem. Så bliver der ikke luftet ud. Så hober det sig bare op. Der er jo mange, der aldrig når at få snakket om noget som helst, før de er forsvundet fra hinanden, siger han om en af hemmelighederne bag holdbarheden i deres ægteskab.

Læs stort interview med Lasse og Mathilde i BILLED BLADET, som kan købes fra torsdag den 7. februar.

Læs mere om: