Lene Nystrøm har eksplosivt temperament
Selvom Lene Nystrøm før har fortalt om sit voldsomme temperament, der har resulteret i flere buler i hendes bil, bortkastede og smadrede mobiltelefoner, så er Lene først nu nået frem til en mulig forklaring på det eksplosive temperament, som hun mener at have arvet fra sin far.
"Jeg tror, at det er et forsvar for et eller andet. Men jeg har ikke fundet ud af hvad. Måske en reaktion på at have været en pæn pige længe nok. Selvom jeg altså er blevet bedre til at sige fra!" fortæller Lene Nystrøm i B.T..
Alligevel kommer de voldsomme udbrud, hvor Lene kan finde på at kaste ting efter sin mand, uden varsel. Men som den ansvarlige mor, som Lene også er, understreger hun i avisen: "Jeg skal skynde mig at sige, at jeg aldrig gør det foran børnenen. For de skal fandme ikke arve det her."