15. nov. 2010
Af af Lisbeth Grube

Lene Siel: Hyggen forsvandt derhjemme

Lene Siel
Lene Siel
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Nu flygter jeg ikke længere, når livet gør ondt, siger sangerinden Lene Siel, som for første gang i sit liv står på egne ben.

Umiddelbart ikke, hvad man forbinder med Lene Siel. Men hun er bare sig selv. Og den 42-årige sangerinde nyder friheden, efter at hun i 18 år har været kontrolleret til mindste detalje. Lene har skilt sig af med sin manager, og for første gang i sit liv står hun på egne ben og gør op med fortiden i sin nye bog, "Spejlvendt".

- Der er ikke nogen at holde i hånd, og det er faktisk en dejlig følelse. Jeg var kun 17 år, da jeg lærte min tidligere manager at kende, og da vi fik tegnet kontrakt, passede det mig fint, at han tog styringen, for han var dygtig. Men jeg havde meget lidt indflydelse på mit eget image, og det har altid været mit åg.

Bruddet kom dog først, da Lene indså, at hendes pladekontrakter ikke gav hende en rimelig fortjeneste som én af landets bedst sælgende kunstnere. Selv om Lene har solgt over én million plader, har det ikke gjort hende til millionær.

Hjemmet blev splittet

At hun i så mange år lod en anden tage styringen, skyldtes et opbrud i teenageårene. Lene og storesøster Tina voksede op i Sæby, hvor forældrene drev et spillested med stor succes, og søstrene optrådte med farmand, Curt Siel. Men de gode tider vendte, og da Lene var 14, måtte forældrene dreje nøglen om på deres livsværk.

Hendes norske mor rejste tilbage til Norge med Tina for at starte butik, mens Lene flyttede i nyt hus med sin far i Frederikshavn. På én gang mistede Lene både mor, søster og barndomshjem.

- Det var meget voldsomt, at familien blev splittet. Jeg gik i sort og kan ikke huske, hvordan vi fik pakket vores hjem ned. Fra jeg åbnede døren til et andet hus, blev rideskolen min flugt. Jeg tog direkte ud til hestene efter skole, husker Lene.

Hyggen forsvandt

Hun er ikke i tvivl om, at forældrene gjorde, hvad de følte var bedst for deres piger, og de ville ikke hive Lene ud af sin skole. Men savnet var enormt.

- Hyggen forsvandt derhjemme. Min far er fra en generation, hvor mænd ikke lærte at lave mad, der var aldrig tændte stearinlys, og når jeg kom hjem fra rideskolen, sad han og så fjernsyn med én lampe tændt. Samtidig kom der også lidt for meget alkohol ind i billedet, nu hvor min mor ikke var der til at sige: "Hov, hov, Curt!" Min far var utrolig rummelig og kærlig, men det var en svær tid. Jeg fik rykket hele mit fundament væk, og dét har jeg skullet arbejde med lige siden.

Læs mere om: