18. mar. 2010
Af af Jan Bergman

Linda Andrews lagt på hylden af Sony

Linda Andrews
Linda Andrews
Foto: James Thisted
Sidste års finalevinder i X Factor Linda Andrews har ikke helt haft den succes som hun kunne have håbet på.

Godt nok fik hun masser af flotte ord med på vejen, da X Factor sidste år sluttede og Linda stod tilbage som vinder med pladeselskabet Sony i ryggen.

Den første single "Det bedste til sidst" blev da også godt modtaget og op imod 40.000 enheder er røget over musikdisken, til stor glæde for Linda Andrews og ikke mindst Sony Music.

Desværre blev Lindas album "Into the light" knapt så godt modtaget, og hverken anmelderne eller køberne har stået i kø for at lovprise albummet, der er blevet solgt i små 15.000 eksemplarer.

Linda Andrews ser dog lyst på tilværelsen og hendes musikkarriere, og til Se og Hør udtaler den færøske sangerinde således:

- Det giver mig mulighed for at finde de helt rigtige mennesker til min næste plade, fortæller hun optimistisk.

Linda Andrews er stærk i troen på at det hele nok skal lykkes, og til BILLED-BLADET har hun ved en tidligere lejlighed udtalt:

- Jeg vil altid beskæftige mig med musik, uanset om jeg lykkes som solist eller ej. Skulle jeg ende som en døgnflue, har jeg jo stadigvæk min datter, min familie, mine venner... og musikken.

Læs mere om: