L.O.C. isolerede sig i Bangkok for at lave musik
Sangeren Liam O'Connor, også kendt som L.O.C. og gift med Kanal 5-værten Christiane Schaumburg-Müller, fortæller nu, hvorfor han var bortrejst i en del af 2013.
”Jeg har familie i Australien, som jeg var ovre og besøge i forbindelse med vores bryllupsrejse. Da jeg så skulle i gang med mit nye album, ville jeg gerne prøve at isolere holdet. I stedet for at tage i sommerhus i Nordjylland, tænkte jeg, 'hey, det koster cirka det samme at leje nogle lejligheder i Bangkok', og da jeg kunne lokke med god mad og sol, var det ikke så svært at få bandet fløjet over, fortæller Liam O'Connor til Metroxpress.
Forkælet med privatkok og vagtværn
- Bangkok er en fantastisk by. Man plejer at tage en backpack på ryggen, spise en skorpion og se et pingpongshow – og alt det har jeg prøvet – men når man har overstået turisttingene og forsøger at få en hverdag op at køre, ser man et helt nyt lag, fortæller Liam O'Connor.
Han indspillede en stor del af albummet i Karma Sounds Studios, der ligger i en lille fiskerby hos en amerikansk, tidligere Sony-chef.
-Hans motto var, at hvis James Bond havde et studie, ville det være her. Det var også helt fantastisk. Vi lejede fire bungalows, havde privatkok, hushjælp, vagtværn, en studietekniker og så selvfølgelig egen swimmingpool. Jeg skal helt klart tilbage igen.”, siger Liam O'Connor til avisen.