28. jul. 2018
Af Juliane Olsen

Lotte Reimar skal skilles

Lotte Reimar
Lotte Reimar
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
I starten af året kunne Johnny Reimars datter Lotte Reimar fejre sit kobberbryllup, men nu har hun og manden besluttet at gå hvert til sit.

Midt i den solide sommervarme har musikeren Johnny Reimars 49-årige datter Lotte Reimar kunnet komme med en noget kedelig nyhed.

Hun skal nemlig skilles fra sin mand Martin Gether, som hun netop har fejret kobberbryllup med, meddeler erhvervskvinden på Facebook.

- Sommeren 2018 blev så også den sommer, hvor jeg blev single! Efter 16 år sammen fortsætter Alfahan og jeg nu livet hver for sig, skriver Lotte Reimar.

Lotte Reimar bliver boende i Hellerup-lejligheden

Den nyskilte understreger, at beslutningen har været benhård, men at hun efter omstændighederne har det godt.

Foreløbigt har parterne besluttet, at hun bliver boende med parrets teenagesøn Frederik i villalejligheden i Hellerup.

Over for Ekstra Bladet fortæller Lotte Reimar, at Martin Gether flyttede ud af lejligheden i starten af sommeren.

Lotte Reimar ser fremad

Ud over sønnen er Lotte Reimar også mor til datteren Filis, som hun har fra et tidligere ægteskab, og hun gjorde sidste år erhvervskvinden til mormor.

Tilbage er der kun at se fremad, skriver Lotte Reimar, der nu vil koncentrere sig om at skabe et dejligt liv for sig selv og sin søn.

Lotte Reimar slutter af med at understrege, at det nok skal lykkes i opdateringen, BILLED-BLADET har fået lov at citere fra.

Læs mere om: