1. jun. 2016
Af af Ken Richter

Lukas Graham kommer til Sølund Festival

Lukas Graham
Lukas Graham
Foto: ALL OVER
Lukas Graham giver koncert for udviklingshæmmede - sammen med bl.a. Rasmus Seebach, Birthe Kjær og Kandis

For blot et par uger siden spillede den unge dansker Lukas Graham med sit band foran millioner af TV-seere ved uddelingen af de amerikanske Billboard-priser.

Nu er Lukas Graham er på plakaten til den 31. udgave af Sølund Festival i Skanderborg.

Den verdensberømte danske sanger går på scenen onsdag 8. juni om aftenen, og det bliver sikkert foran tusindvis af ellevilde publikummer på Sølund Festivalen, der især er for udviklingshæmmede og deres hjælpere. Der vil blive sunget med for fuld hals på hits som "7 years", "Mama said" og "Drunk in the morning", som er nogle af Grahams mest kendte sange.

Vind drømmerejse – deltag gratis

Rasmus Seebach lukker

På den store scene slutter dagen med Nick & Jay, efter at både Kandis og Johnny Madsen tidligere på dagen har fyret op under det altid feststemte publikum.

Store navne dukker også op torsdag 9. juni, hvor Birthe Kjær ubetinget er det musikalske publikums yndling. Efter Birthe indtager henholdsvis Mads Langer og Christopher scenen, før Rasmus Seebach lukker og slukker for nogle glade festivaldage.

Inden Lukas Graham kommer til Sølund, har han en udsolgt koncert på Østerbro Stadion på lørdag. 10. juni er Graham med på Pinkpop Festival i Holland, og dagen efter når han både at give koncert i Mølleparken i Aalborg og på Wembley Stadium i London.

LÆS MERE: Lukas Graham skal være far

Læs mere om: