Lørdag, 30. juli 2016 — af Karina Didriksen

Lukas Graham nomineret til stor international musikpris

Lukas Graham.
Lukas Graham.
Foto: AOP
Det danske band Lukas Graham er blevet nomineret til en pris ved årets MTV Video Music Award i USA.

Som den første danske kunstner nogensinde er Lukas Graham blevet nomineret til en pris ved MTV Video Music Award 2016, der bliver holdt i USA.

Det danske band er nomineret i kategorien "Bedste nye artist". Det meddeler MTV på deres hjemmeside, hvor samtlige nominerede i alle kategorier nu er blevet offentliggjort.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lukas Graham skal blandt andre konkurrere imod den svenske sangerinde Zara Larsson og den amerikanske rapper Bryson Tiller.

Lukas Graham i selskab med store stjerner

Danske Lukas Graham har i flere måneder reddet på en bølge af succes i USA, og til den amerikanske prisuddeling kommer bandet til at være i selskab med store internationale stjerner.

Sangerinden Beyonce er nomineret til en pris i hele 11 kategorier, mens britiske Adele er på andenpladsen med otte nomineringer.

LÆS MERE: Lukas Graham skal være far

MTV Video Music Award 2016 løber af stablen i Madison Square Garden i New York søndag den 28. august kl. 21.00 amerikansk tid.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden