21. jan. 2010
Af af Jan Bergman
Maria Montell fejrede fødselsdag i Argentina
Maria Montell
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Maria Montell fejrede sin 41-års fødselsdag med Sushi, latinamerikansk musik og tango i Argentina.
Lykønskningerne ville ingen ende tage, da Maria Montell fyldte år søndag den 17. januar under Kanal 5´s WIPEOUT-optagelserne i Argentina.
På grund af det travle arbejdsprogram blev fødselsdagen allerede fejret dagen før, men ifølge Maria selv, gjorde det ikke dagen mindre mindeværdig:
- Hele TV-holdet og jeg gik ud og spiste på en lille sushirestaurant, der hed Little Rose i Soho Palermo dagen før min fødselsdag. Da det blev midnat ønskede alle tillykke og sang forskellige fødselsdagssange for mig, fortæller Maria glad om fejringen af sin 41-års fødselsdag.
- Senere gik vi på en legendarisk tangoklub og hørte musik og dansede. FANTASTISK!, siger Maria Montell, som derudover også fik en masse hilsner hjemmefra og talte med familien via Skype.