19. jan. 2009
Af af Lisbeth Grube og Signe Ravn
Maria Montell synes kronprinsesse Mary er skøn
Maria Montell
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Sangerinden Maria Montell er lykkeligt gift og har overskud til at glæde sig på sin ekskæreste kronprins Frederiks vegne.
Maria Montell har netop fejret tre års bryllupsdag med sin mand, filminstruktøren Tomas Villum Jensen, og er lykkelig for sine to børn, og det har gjort det lettere for sangerinden at lægge den turbulente tid, hvor hun for ti år siden dannede par med kronprins Frederik, bag sig.
"Vi har holdt kontakten gennem alle år. Bare i det små, så vi er blevet opdateret. Det er herligt, at Frederik nu har sin egen familie. Jeg er så glad på hans vegne, og han har det på samme måde med mig," siger Maria Montell i BILLED-BLADET.
"Mary er en skøn pige, og hun er fantastisk for Frederik," fastslår Maria Montell i BILLED-BLADET.