20. dec. 2013
Af Lisbeth Grube

Marie Carmen Koppel vil køre unge hjem nytårsaften

marie carmen koppel
Marie Carmen Koppel.
Foto: AOP
Sangerinden står klar med et usædvanligt tilbud på årets sidste dag.

De fleste ved, hvor svært det er at komme hjem fra en festlig nytårsaften, når man ikke selv kan sætte sig bag rattet. Nu tager sangerinden Marie Carmen Koppel affære og tilbyder at agere taxi-chauffør for trængte teenagere.

”Nytårsaftens-tilbud fra mig: Da min søde, smukke datter Celeste skal være sammen med sin far i år, er jeg gået en anelse i 'Jeg dropper nytårsaften så'-koma”, skriver sangerinden på sin Facebook-profil.

”Jeg har nu fundet ud af, hvad jeg selv har mest lyst til nytårsaften. Jeg tilbyder gratis taxiservice til søde teenagebørn, der skal til tusinde fester rundt om i København og omegn nytårsaften. Jeg henter og bringer så længe, jeg kan holde mig vågen”, lyder det lovende tilbud.

Marie Carmen Koppel bor alene med niårige Celeste – og med sådan en mor går husets unge dame uden tvivl en tryg teenagealder i møde ...

Læs mere om: