22. jul. 2011
Af af Helle Skram de Fries
Medina brækkede armen på Grøn Koncert
Medina
Foto: Birger Storm
Medina faldt på scenen i Odense til Grøn Koncert og røg på skadstuen.
- Jeg har brækket et stykke af min albue og sidder på skadestuen, og nu skal jeg have lorte-gips på, skriver Medina på sin Facebook. Der er stadig to Grønne Koncerter tilbage - en i Næstved i morgen og den afsluttende i Valbyparken i København på søndag.
Fra Have PR, der tager sig af pressedækningen for Grøn Koncert, forlyder det, at man indtil videre kun har hørt, at Medina har tænkt sig at gennemføre de to sidste koncerter. Kunstneren vil ikke svigte sine fans, så hvis det overhovedet er muligt går hun på scenen både lørdag og søndag. og hun skal nok give den gas - også med gipsarm.