1. jul. 2013
Af af Mette Marie Lei Lange

Medina har fået langt lyst hår

Medina
Medina
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Det er svært at følge med, men nu har sangerinden for anden gang på en måned fået helt ny frisure.

Medina elsker alt, hvad der hedder mode, sko, tasker - og hår. Den smukke sangerinde skifter meget ofte frisure, og nu har hun gjort det igen.

I 2011 forsøgte Medina sig for første gang med at lade sit naturligt meget mørke hår afblege, og hun fik også sat lange, blonde extensions på. Men hendes hår kunne ikke holde til den hårdhændede behandling, så hun lod det atter farve mørkt og fik mørke forlængninger i stedet for.

Få Medinas personlige slanke-tips her! (link fjernet)

I løbet af foråret lod hun de lange extensions lade livet til fordel for en kortere, mørk frisure, som hun i starten af juni lod udskifte med en kort, fin page - som hun fik farvet helt blond.
Og nu er hun altså igen gået over til extensions, viser Medina på sin Instagram-profil.

Hun uploadede først et billede af sig selv fra frisørens stol, hvor man kan se, at hun er ved at få syet de lange baner af hår ind imellem det naturlige. Kort efter uploadede hun et nyt billede af sig selv med det lange, lys hår og billedteksten 'I'm yours!'.

Det er fristende at konkludere, at Medina har byttet frisure med sin naturligt blonde veninde, skuespilleren Julie Zangenberg. Hun har nemlig for nylig debuteret sit nye, mørke hår, som også får assistance af extensions.

Se Julie Zangenbergs nye, mørke look her. (link fjernet)

Se Medinas frisure hos ELLE.dk - og se deres galleri med Medinas hår-udvikling. (link fjernet)

Mere om: