21. jun. 2011
Af af Jan Bergman

Medina i slagsmål om aflyst koncert

Medina
Medina
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Koncertarrangør tilbageholder 250.000 kroner i honorar til Medina.

Medina er tilsyneladende røget ud i et økonomisk slagsmål, efter at hun ikke kom på scenen lørdag under søkoncerten i Farsø.

Her blev arrangementet nemlig aflyst på grund af det voldsomme regnvejr, der endte med at sende hele koncertområdet i mudder og plader.

Nu diskuterer Medina og koncertarrangørerne om hvem der egentligt trak stikket ud og aflyste lørdagens koncert, skriver eb.dk.

Og det er ikke en helt ligegyldig diskussion - faktisk er der hele 250.000 kroner på højkant.

Formanden for FUIK's venner, Anders Jørgen Skriver, mener imidlertid, at det var Medina selv, der ikke ville på scenen. Derfor har stjernen da heller ikke fået de 250.000 kroner i honorar, som hun ellers skulle have haft.

Ifølge eb.dk skriver Medina følgende på sin Facebook:

"Kære Farsø fans. Bare så ALT er klart! Så er det festivalen, der aflyste mig og IKKE mig, der aflyste jer, det ville jeg aldrig gøre. Aldrig."

Læs mere om: