
Medina kommer med overraskende melding ovenpå stor skuffelse

Lige nu er årlige uge med Grøn Koncert i fuld gang.
Men torsdag var det noget af en skuffelse, som koncertgæsterne i Esbjerg fik, for grundet store regnmasser blev koncerten aflyst midtvejs, og gæsterne blev evakueret fra området.
Nu reagerer Medina, der aldrig nåede at gå på scenen. På sin Instagram-story fortæller sangerinden, at hun havde glædet sig enormt meget.
”Jeg fik den opringning ingen artist i verden ønsker at få i dag ... 'Grøn er evakueret og vi er tvunget til at aflyse’”, lyder det fra stjernen, der kommer med overraskende melding.
For selvom mange koncertgæster nok drømmer om ikke at stå i silende regn under showet, så er det lige noget for popstjernen.
”Virkeligheden er, at jeg faktisk elsker regnvejrs festival, fordi det altid bliver lidt ekstra sjovt og skørt de fleste gange, jeg var så KLAR”, slår Medina fast.
Det blev der dog ikke noget af.
Udover koncerten med Medina fik kunstnerne Benjamin Hav, Uro, Gilli, og Suspekt heller ikke mulighed for at optræde i Esbjerg torsdag på grund af uvejret.
Fredag er Grøn Koncert klar i Odense, hvor Medina og de andre kunstnere er klar til at tage revanche. Lørdag rykker koncerten til Næstved, og søndag slutter koncertugen i Valby i København.
