26. feb. 2017
Af Luise Marie Bekker

Melodi Grand Prix-Anja: Regnede ikke med at vinde

Melodi Grand Prix
Anjas mor Betina stod klar med kram og kindkys, da hendes datter vandt Melodi Grand Prix 2017.
Foto: Claus Fisker
Anja Nissen var slet ikke klar, da hendes navn blev råbt op som vinder af det danske Melodi Grand Prix lørdag aften.

- Jeg troede slet ikke, jeg ville vinde, sagde en storsmilende Anja Nissen til BILLED-BLADET, lige efter at hun havde vundet dansk Melodi Grand Prix 2017 med sangen "Where I am".

Med 64 procent af stemmerne i finalen var det dog en overbevisende sejr, hun løb med.

Familien i Australien stod op midt om natten

Dagen efter har Anja haft mulighed for at tænke lidt over den store aften.

- Jeg var slet ikke klar til det. Det var sådan en lang dag, og jeg var meget emotionel, siger den 21-årige kvinde, der gik i seng klokken 2 og vågnede til et hav af beskeder fra venner og familie søndag morgen.

LÆS MERE: Annette Heicks Melodi Grand Prix-dress er langt fra Birthe Kjærs røde kjole

- Min far og min morfar og mormor stod op i nat for at se det på dr.dk i Australien, og de fortalte, at de fejrede det med lækker morgenmad, siger Anja, der har sin mor Betina med som støtte i Danmark.

Alt det, du ikke så på TV – glæd dig til at læse det i BILLED-BLADET på torsdag!

Læs mere om: