Annonce
16. feb. 2026

Melodi Grand Prix-vinder Søren Torpegaard Lund: Min søde mor var helt opløst

Søren Torpegaard Lund.
Søren Torpegaard Lund.
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Annonce
Søren Torpegaard Lund har en af Danmarks velnok meste stolte mødre for tiden.

Med både flertal fra juryen og seerne endte Søren Torpegaard Lund som vinder af dansk Melodi Grand Prix 2026.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Efter sejren stod den på kys og kram fra blandt andre Sørens mor, Anne Torpegaard Lund.

– Åha, min søde mor var helt opløst. Jeg husker, at jeg så hende oppe på scenen lige efter, og der krammede vi og tudede sammen. Jeg tror måske næsten, min mor har haft det vildere end mig. Jeg ved, hun er stolt! siger vinderen til BILLED-BLADET.

– Det var fantastisk at have min mor med. Det er hende, der har vist mig Melodi Grand Prix, så det var meget full circle at have hende med, lyder det fra Søren.

Mor Anne: Overvældende

Når han siger, at mor Anne er stolt, har han selvfølgelig helt ret.

– Jeg er megastolt! siger Anne Torpegaard Lund fra Svendborg.

– Nu bliver jeg helt rørt igen! Det var overvældende! Vi havde ikke forestillet os det. Jeg troede, han ville komme i top tre og så måske blive nummer to. Jeg tudede! Tårerne trillede ned ad kinderne, og jeg gik på scenen og krammede ham, så snart han fik tid til det.

Vinder af Melodi Grand Prix, Søren Torpegaard Lund sammen med hans mor efter Dansk Melodi Grand Prix 2026 i Arena Nord i Frederikshavn.
Vinder af Melodi Grand Prix, Søren Torpegaard Lund sammen med hans mor efter Dansk Melodi Grand Prix 2026 i Arena Nord i Frederikshavn.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.