Michala Petri sælger sit 358 m2 store hjem
Huset, der kom på markedet for tre uger siden, blev købt i 1993 for 1.295.000 kr., og lykkes det parret at få en køber til at betale udbudsprisen på 5.150.000 kroner, kan de altså notere et overskud på næsten 3,9 millioner kroner. Det skriver Boliga Kendte.
Den kommende ejer kan blandt andet glæde sig til en “enestående” ejendom på 358 kvadratmeter, der er føjet sammen af to arkitekttegnede huse fra 1930′erne, og en grund på næsten 3000 kvadratmeter.
Ifølge mægleren kan man også se frem til en særlig ånd og atmosfære som følge af mange års musik og kreativitet i huset.
55-årige Michala Petri, der både privat og professionelt danner par med Lars Hannibal, har optrådt siden hun var fem år og betragtes i dag som af verdens dygtigste blokfløjtespillere.
Hun er ridder af Dannebrog og har høstet en række priser, heriblandt Sonnings Musikpris.