26. okt. 2010
Af af Thomas Flindt

Morten Breum om forholdet til Saseline: Det er fantastisk

Morten Breum og Saseline Sørensen
Morten Breum og Saseline Sørensen
Foto: Claus Poulsen
Han er en af Danmarks bedste dj’s, og så har han tilmed scoret en af Danmarks smukkeste damer.

Saseline Sørensen og Morten Breum mødte hinanden for godt et år siden, og den tidligere S.O.A.P.-sangerinde og Breum er faldet pladask for hinanden.

MetroExpress møder den eftertragtede dj, der er pladeaktuel, på en hyggelig café på Vesterbro, hvor han fortæller lidt om, hvad han går og har gang i for tiden.

- Det er Saseline, som har introduceret mig for Granola (caféen, red.). Vi har været sammen siden to dage før nytårsaften sidste år. Det er fantastisk, og hendes søn er den dejligste lille fyr, siger dj'en om sin dejlige kæreste.

Morten Breum har oplevet lidt af hvert inden for clubbin' og diskoteksbranchen. Blandt andet har han spillet foran 30.000 hvidklædte mennesker i Parken til kæmpeshowet Sensation.

Engle på maven
Ud over at vende plader til den store guldmedalje, så har han også en anden "kropsnær" hobby - tatoveringer.

- Jeg skal have lavet to engle. En på inderlåret og en her, siger han, og peger et sted på hans overkrop.

- Jeg ved ikke, hvorfor det lige skal være engle. Men det er det der med, at når man først har fået en tatovering, vil man have flere. Jeg vil gerne dække hele min krop med dem, forklarer en sympatisk og ydmyg Morten Breum.

Læs mere om: