21. aug. 2013
Af Hanne Rask

Nu kan kronprinsparret opleve jazz sammen med vennerne

Kronprinsparret Frederik og Mary er meget musikinteresseret.
Kronprinsparret Frederik og Mary er meget musikinteresseret.
Foto: Lars H. Laursen
Jazzmusiker, Niels Lan Doky, genåbner Costum House i samarbejde med blandt andre Claus Meyer.

I et samarbejde med Claus Meyer og den tidligere køkkenchef på Noma, Torsten Vildgaard, slår jazzmusikeren Niels lan Doky nu dørene op til et nyt og prominent insted i København. Musikeren og hans mad-mænd indtager The Standard – bygningen ved Københavns Havn, bedre kendt som Custom House. Det skriver Politiken.

Åbningen bliver den 3. oktober, samme dag som Niels Lan Doky udgiver sit 37. album og ikke mindst kan fejre sin 50 års fødselsdag. Samtidig åbner også husets tre restauranter, Almanak, der vil lave smørrebrød, Studio, der vil kreere nynordisk inspireret mad, og Verandah, som vil byde på moderne pan-indisk mad.

Og mon ikke kronprinsparret, der er nær ven med Niels Lan Dokys bror, Chris Minh Doky og han kone, jævnligt vil være gæster i den nye jazzklub, hvor prominente navne vil være blandt de optrædende kunstnere. Blandt de allerede programsatte navne figurerer blandt andre Clint Eastwoods søn, Kyle Eastwood, der er bassist. Og naturligvis vil den internationalt anerkendte Niels Lan Doky også selv være blandt de optrædende i The Standard.

-Vi har modtaget hundredevis af tilkendegivelser og forespørgsler på mail, telefon og på Facebook. Interessen for vores projekt har virkelig været overvældende, og vi glæder os enormt til at tage imod musik- og mad interesserede fra hele verden, og på den måde give vores bidrag til København, siger Niels Lan Doky til Politiken.

Niels Lan Doky.
Niels Lan Doky.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Læs mere om: