Olivia Newton-John får støtte i sin kamp mod kræft

Olivia Newton-John

Foto: MEGA

Stjernen fra bl.a. Grease er i en alder af 70 år ramt af brystkræft for tredje gang og fik stor støtte ved et prisshow i Los Angeles.

Torsdag, 15. august 2019 - af Dorte Quist

70-årige Olivia Newton-John så strålende ud på den røde løber, da hun modtog en hæderspris og en stor donation til sit kræftforskningscenter i Australien.

Det var Industry Dance Awards & Cancer Benefit Show i Los Angeles, der gav den flotte pris til Olivia Newton-John, der for nyligt blev ramt af brystkræft for tredje gang.

 

Jeg er meget taknemmelig

- Det er sådan en stor ære, og jeg er meget taknemmelig for at modtage sådan en fantastisk check til mit kræftcenter, fortalte hun bagefter.

- Den donation vil hjælpe mange mennesker gennem wellness-programmet og dermed hjælpe dem med at bekæmpe kræftsygdommen.

Bagefter forklarede Olivia Newton-John, at en del af pengene skulle gå til centrets wellness-programmer, som inkluderer meditation og yoga, gruppeterapier, musikterapi og akupunktur.

 

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

Hver dag er en gave

- Hver dag er en gave. Vi ved ikke. hvor længe vores liv varer. Jeg er meget taknemmelig for at være her, og jeg agter at blive her her i lang tid for jeg har stadig meget at gøre, sluttede Olivia Newton-John sin tale.

Efter overrækkelsen af prisen var veninden og skuespilleren Jane Seymour, 68,  en af de første til at gratulere Olivia Newton-John med prisen.

Foto: MEGA

Olivia Newton-John og Jane Seymour