18. nov. 2013
Af af SØNDAG, Aller Media

Pernille Højmark: Derfor tager jeg antidepressiver

Pernille Højmark lykkepiller
Pernille Højmark
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Det tog skuespilleren Pernille Højmark et par år at acceptere, at hun faktisk har behov for at tage antidepressiv medicin, når efterårsmørket kommer.

Hvert efterår, når mørket overtager efter sommerens lange lyse dage, er der mellem tre og fire procent af befolkningen, der bliver så påvirket af mørket, at de får en regulær og for mange invaliderende vinterdepression.

En af dem, der bliver så påvirket af efterårets og vinterens mørke, er skuespilleren Pernille Højmark.

En vitaminpille til hjernen

Hun har set vinterhalvårets korte og mørke dage i øjnene og fundet frem til, hvordan hun kan forhindre mørket i at ende i en vinterdepression.

Hun tager nemlig antidepressiv medicin - det, hun synes har fået det ret misvisende navn, nemlig lykkepiller.

- Jeg tager primært medicinen om efteråret. Som en vitaminpille til hjernen. Det er jo det, det er, siger hun til SØNDAG.

Ingen kamp med sig selv

Men selv om hun kan mærke, at den antidepressive medicin hjælper hende igennem mørket, så har det taget hende lang tid at

acceptere, at det var det, der skulle til for at hjælpe hende.

- Det tog også mig et par år at acceptere og se i øjnene, at en depression faktisk er ret fysisk betinget, og at der ingen grund er til at tage sådan en kamp med sig selv hvert efterår, som jeg ellers har gjort, hvis man kan blive fri for det med en pille, siger Pernille Højmark.

Læs mere om: