16. okt. 2009
Af af Signe Ravn
Pernille Højmark fik ikke opfyldt drømmen om børn
Pernille Højmark
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Sangerinden Pernille Højmark ville gerne have været mor, men naturen ville det anderledes.
Pernille Højmark må i en alder af 49 år sande, at hun aldrig bliver mor eller får adresse i en traditionel kernefamilie. Men faktisk har Sweethearts-sangerinden drømt om at få sin egen lille familie, siden hun som 20-årig mistede sin mor.
"Nu er løbet kørt. Jeg forbliver barnløs," fortæller en nøgtern Pernille Højmark, der for et par år siden blev skilt fra Kim Kidholm, som hun blev gift med som 21-årig, til B.T..
"Der er selvfølgelig noget natur, der er forkert, når man ikke får børn. Men hvis vi kunne få børn, så havde vi også fået det. Men det kunne vi ikke, og så må man ligesom tage den derfra," konstaterer Pernille Højmark, der i dag danner par med Jesper Rytkov, i avisen.