12. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Pernille Rosendahl vil familielivet frem for karrieren

Pernille Rosendahl
Pernille Rosendahl
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
’The Storm’-sangerinden Pernille Rosendahl har ændret sine prioriteter efter, at hun er blevet mor.

Pernille Rosendahls utrættelige kamp for at stryge til tops i musikverdenen er beskrevet i dokumentarfilmen 'Stjernekigger'. Men siden Swan Lee-dagene er Pernille blevet mor, og det har ændret hendes ambitioner for The Storm- det band, hun har sammen med kæresten Johan Wohlert.

"Det er jo bare musik. Det er ikke noget, der forandrer verden. Hver dag har jeg til gengæld mulighed for at forandre min søns verden. Så det vil jeg til enhver tid foretrække," siger Pernille Rosendahl, der klar med The Storm-pladen 'Black Luck', til B.T..

"Jeg elsker stadig musikken. Og jeg er fuld af respekt for de unge musikere, der lige nu brænder deres lys i alle mulige ender for at slå igennem i hele verden. Men mit eget drive har bare ændret sig," konstaterer Pernille i avisen.

Læs mere om: