Peter Belli bliver årets skovtrold
Konge af dansk rock, musiker, skuespiller, legende. Kært barn har mange navne, og det gælder også sangeren Peter Belli, der snart kan tilføje endnu et til rækken.
Torsdag den 8. oktober bliver Peter Belli kåret som "årets skovtrold" af Kirsten Piils Laug, der holder til i Dyrehaven.
Peter Belli er femte skovtrold
Den unikke hæders- og ærespris, er symbol på, at Peter Belli har gjort Danmark festligere med sin ærlige musik og sang, og ifølge lauget åndeligt svinger sig ubesværet gennem træernes kroner.
Naturtemaet, der hænger godt sammen med Kirsten Piils Laugs formål med at udbrede kendskabet og lysten til at bevare naturen, skinner også igennem på det synlige trofæ. Som skovtrold modtager man nemlig ikke en decideret statuette, men derimod et gevir, der for fremtiden kan pryde Peter Bellis hjem.
Prisen som "årets skovtrold" blev grundlagt af Kirsten Piils Laug i 2011, og tidligere har Ditte Hansen, Tina Grunwald, Bubber og Ernst Trillingsgaard modtaget hædren.
Læs også: Peter Belli samlede familien til 70 års fødselsdag