3. jul. 2013
Af Karina Didriksen

Peter Belli tilbage på scenen: Det giver et sus

Peter Belli optræder igen efter sin sygdom
Peter Belli.
Foto: AOP
Den 70-årige sanger var tæt på at miste livet, men nu er han tilbage i topform på musikscenen, hvor han hører til.

For få måneder siden var Peter Belli så syg, at han næsten ikke kunne komme ud af sengen på grund af nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning.

Men den seje sanger overvandt sygdommen med hustruen June ved sin side, og nu er han tilbage på scenen og i fuld gang med sin sommerturné rundt om i landet.

- Jeg er meget glad for, at jeg fik lov til at opleve det her igen. Det er overfedt. Jeg har altid elsket mit publikum, og det er stort at mærke, at det er gensidigt. Det giver et helt sus. Jeg er så stolt af mit publikum. Deres bifald går lige i hjertet, siger Peter Belli til BT.

Den 70-årige musiker er ked af, at hans hårde sygdomsforløb betød, at han måtte melde afbud til planlagte optrædener i foråret.

- Det værste for en musiker er at aflyse koncerter. Men det var ikke engang mig selv, der aflyste. Det var jeg alt for syg til. Det var June, der måtte ringe og fortælle, at jeg var sat helt ude af spillet, fortalte sangeren for nyligt til BILLED-BLADET.

Læs mere om: