9. aug. 2021
Af Stine Ramlyng

Peter og June Belli fejrer bryllupsdag: Så mange år har de været gift nu

June og Peter Belli
June og Peter Belli
Foto: Birger Storm
De har stået ved hinandens side i tykt og tyndt, har fået tre børn og nyder stadig hinandens selskab efter 54 års ægteskab.

June og Peter Belli mødte hinanden 17. august 1965 til det årlige gøglermarked "Klostermærken". Han var der i med sit band, og hun var med sin mor, sandsigersken Corinta. Hun gav tilladelse til. at datteren måtte tage en dans med den langhårede københavner.

Gift under åben himmel i Holte

Godt to år efter, 9. august 1967, giftede det unge par sig under åben himmel i Bethlehemskoven ved Holte.

June ansatte hurtigst sig selv som manager i Peters liv og har været ved hans side lige siden. Noget Peter Belli i den grad har sat pris på, har han tidligere fortalt i et interview i BILLED-BLADET.

– Jeg havde aldrig klaret det uden June. Vi har altid haft den regel, at vi sover under samme dyne – og vi kysser hinanden godnat og lægger os ikke til at sove som uvenner.

Velsignet på guldbryllupsdagen

For fire år siden fejrede ægteparret guldbryllupsdag i Løgumkloster, selv samme by de mødte hinanden i, tilbage i 1965. Sammen har parret fået tre børn; Michel, Natasja og Chano Belli.

Størst af alt er kærligheden!

Se alle de kendte og kongelige, der kan fejre bryllupsdag i august i galleriet herunder:

GALLERI: Kendte og kongelige bryllupper i august

Læs mere om: