3. sep. 2012
Af af Karina Didriksen

Rasmus Nøhr blev drillet i skolen

Rasmus Nøhr
Rasmus Nøhr
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den kommende ”Vild med dans”-deltager har dårlige danse-minder fra barndommen.

Det kan godt være, at Rasmus Nøhr kommer til at score point hos pigerne, når han på fredag får genopfrisket sine dansetrin i "Vild med dans". Men da han gik i folkeskole, var det bestemt ikke smidige danserytmer, der gjorde ham populær.

- Altså, jeg har ikke den store danseerfaring. Men jeg kunne godt lide at danse, da jeg var mindre. Men desværre var der nogen fra min klasse, som hurtigt begyndte at drille mig, og så har jeg ikke danset siden, fortæller Rasmus Nøhr til TV2.dk.

Hans professionelle dansepartner i TV 2-programmet, Karina Frimodt, bakker dog op omkring sangeren.

- Jeg blev så glad, da jeg opdagede, at jeg skulle danse med Rasmus. Og dansemæssigt er jeg også positivt overrasket, Rasmus er meget lettere, end jeg havde troet, siger Karina Frimodt med et grin til TV2.dk.

Læs mere om: