3. okt. 2012
Af af Hanne Rask

Rasmus Nøhr får masser af tilbud

Rasmus Nøhr
Rasmus Nøhr
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Tilbud om både ægteskab og tag overhovedet vælter ind hos sangeren Rasmus Nøhr, der i går erklærede sig hjemløs.

Rasmus Nøhr føler sig som den mest privilegerede hjemløse, man kan forestille sig. Det siger han til eb.dk.

Siden han på Facebook har meldt sig hjemløs, fordi han i sin travlhed med blandt andet "Vild med dans" havde glemt at forlænge sin huslejekontrakt, er det strømmet ind med henvendelser om ikke bare tilbud om tag over hovedet, men sågar forespørgsler om ægteskab!

I dag, onsdag, kl. 10.00 skulle sangeren være ude af sin lejlighed i indre by. Han nåede at få en kuffert, sin træningstaske og sin guitar med sig. Resten henter en af hans venner, der er flyttemand, og så sover han ellers hos en kammerat i nat, fortæller han til eb.dk.

Så den feterede sanger og p.t. danser føler sig ikke just nedbrudt over sin situation uden tag over hovedet. Om de 50 henvendelser fra Facebook resulterer i husly og sågar ægteskab, må tiden vise. Sangeren tager situationen roligt. Han har i mange år overvejet at købe en lejlighed, men synes stadig priserne i hovedstaden ligger for højt. Og så bryder han sig ikke om at stifte gæld.

- Jeg kan ikke lide at skylde nogen noget, og så længe man har 10-15.000 om måneden, skal man nok kunne finde noget at leje, mener han.

Læs mere om: