5. okt. 2012
Af af Liz Rørsig

Rasmus Nøhr har friet til kæresten

Rasmus Nøhr
Rasmus Nøhr
Foto: AOP
”Vild med dans”-deltageren har været på knæ midt i regnen.

"Vild med dans"-dommeren Britt Bendixen udråbte i det første program Rasmus Nøhr til at være romantiker, og det har hun helt ret i. Musikeren og deltageren i dansekonkurrencen blev forleden revet med af stemningen, da han var med sin kæreste i biografen for at se Susanne Biers "Den skaldede frisør". Da parret efter filmen gik ud af biografmørket, friede Rasmus.

- Det var bare sådan en god film. Og ja, så smed jeg paraplyen og hoppede simpelthen ned på knæ lige uden for biografen i regnen. Jeg har haft lyst til at fri længe, og nu gjorde jeg det!, fortæller Rasmus til BILLED-BLADET.dk.

Han er noget hemmelighedsfuld med, hvad svaret blev, men er med et smil på læben draget til studierne i Jenagade med en anden vigtig kvinde i sit liv: Dansepartneren Karina Frimodt. De er i disse minutter i fuld gang med generalprøven til det femte program, hvor parret skal danse slowfox til melodien "Video Games".

Læs mere om: