Rasmus Nøhr laver havefest med Den store Bagedyst

Rasmus Nøhr

Rasmus Nøhr

Foto: Martin Høien /BILLED-BLADET
Rasmus Nøhr inviterer henover sommeren til havekoncerter rundt omkring i Danmark, og her får han besøg af Sasitha, Ditte og Pernille fra sidste sæson af "Den store Bagedyst".
Rasmus Nøhr havde for fire år siden en sommer med en del huller i kalenderen.
Det gav ham den idé at tage rundt i det danske land og give koncerter i haver, hvor helt almindelige mennesker kunne invitere venner og naboer til en hyggelig fest med gratis musik.
I år udvider han konceptet under navnet ”Danmark Dejligst”, når han besøger 30 steder over hele landet. Her regner han med, at omkring 100.000 mennesker dukker op til havefest.

Besøg fra Bagedysten

Når han 19. august lægger vejen forbi Avedøre, får han fint besøg af de tre ”Den store Bagedyst”-deltagere Sasitha Jay, Ditte Julie Jensen og Pernille Morthensen, der skal være dommere i en kagekonkurrence.
- Jeg er glad for, at de kommer, for sidste sommer var jeg dommer i konkurrencen, og jeg endte med at blive så tyk henover sommeren, griner Rasmus Nøhr.
Lige nu er han fuld gang med at planlægge koncerterne sammen med fire andre – deriblandt hans gode ven pokerspilleren Gus Hansen.
De skal finde toiletter til stederne, lave sikkerhedsplaner til kommunerne og finde plads til en brandbil det ene sted og plads til en pigegarde det andet.

Rasmus Nøhr har stadig ledige dage i kalenderen 

- Det er en stor mundfuld, og jeg har virkelig fået respekt for arrangører. Jeg har været lidt blind for, hvor meget arbejde det kræver. Og jeg har fået et andet forhold til publikum, nu jeg kommer så tæt på dem. Jeg bliver stolt, hvis det hele lykkes, og folk har det hyggeligt, siger Rasmus Nøhr, der ikke regner med at tjene noget på det i år.
Han fortæller også, at der stadig er ledige dage i kalenderen, hvor han kan komme forbi med ”Danmark Dejligst”. Det kan enten være byens foreninger, der går sammen, og hvor Rasmus står for koncert, scene, toiletter og andet praktisk, eller det kan være private, der har plads til omkring 400 mennesker, der kan købe en grilltallerken.
Det eneste, man skal gøre, er at besøge danmark-dejligst.dk og se, hvornår der er ledige dage. 
Sasitha Jay, Ditte Julie Jensen og Pernille Morthensen.
Foto: Mona Hølzer

Sasitha Jay, Ditte Julie Jensen og Pernille Morthensen.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden