13. sep. 2013
Af Karina Didriksen

Rasmus Seebach: Det bruger jeg mine penge på

Rasmus Seebach.
Rasmus Seebach.
Foto: AOP
Sangeren har tjent millioner på sit musikalske talent, og de kommer både ham selv og folk i nød til gode.

33-årige Rasmus Seebach har reddet på en bølge af succes, siden han udkom med sit første album i 2009, og det har belønnet ham med millioner på kontoen.

I stedet for at sløse pengene væk, har hjerteknuseren valgt at bruge en del af pengene på velgørenhed, og han er blandt andet blevet planfadder for en afrikansk pige.

- Jeg havde jo aldrig troet, at den her karriere kunne være med til at hjælpe andre. Tænk at man kan skrive sange, som kan tjene penge til folk, der virkelig har brug for dem, siger Rasmus Seebach til Metroxpress (link fjernet).

Den succesfulde sanger bruger dog også noget af sin indkomst på sig selv, og han fortæller om et køb, han netop har gjort.

- Jeg har næsten lige købt et hus på Frederiksberg, hvor jeg får min egen have. Jeg er slet ikke materialistisk og gider for eksempel ikke købe en flot båd eller en hjernedød bil, men gode tider kræver gode rammer, og derfor har jeg nu endelig købt mit eget hus, hvor jeg kan invitere folk over, og vi kan sidde og hygge os, fortæller sangeren til avisen.

Rasmus Seebach udkommer i dag, fredag, med singlen ”Olivia”, og i aften optræder han med sangen under ”Vild med dans” på TV 2.

Læs mere om: