2. nov. 2015
Af af Juliane Olsen

Rasmus Seebach får sin egen radiokanal

Rasmus Seebach
Rasmus Seebach får en radiokanal, der kun spiller hans musik i hele november.
Foto: Lars H. Laursen
I forbindelse med udgivelsen af Rasmus Seebachs nye album, får sangeren sin helt egen radiokanal.

Der er godt nyt til Rasmus Seebach fans, der bare ikke kan få nok af sangerens musik.
En ny radiokanal, der kun spiller Rasmus Seebach, får igen nyt liv i hele november måned, både på DAB-radio, internettet og mobil-apps, det skriver Jyllands-Posten. Sidst det skete var i 2013.

Rasmus Seebach er stolt

Det er på platformen Radio Play, at "Uanset", "Engel" og alle de andre hits fremover kan høres 24 timer i døgnet, krydret med sangene fra det kommende album "Verden ka' vente", der udkommer fredag 6. november.

- Jeg er glad og egentligt også beæret over dette samarbejde. Det vigtigste for mig er, at min musik kommer ud at leve hos et publikum, så dette er et skridt i den helt rigtige retning, siger Rasmus Seebach i en pressemeddelelse ifølge Jyllands-Posten.

Rasmus Seebachs egen radiokanal kan høres på DAB-radio fra den 2.-30. november, mens du på internet og apps kan fange den helt frem til januar 2016.

Læs mere om: